 |
Jeg starter med at lave en model i modellervoks. Detaljerne skal være rimeligt tydelige, da de bliver dæmpet ret meget efterhånden som figuren bliver bygget op. Jeg bruger almindeligt modellerværktøj til ler og voks. Det kan købes eller nemt laves selv. Der er et hul i bunden af halsen, og et rør sættes i, så den kan sættes på et lille stativ. |
 |
Her er modellen fotograferet med farvet sidelys, hvilket tydeliggør det karrikerede udseende. Afhængigt af, hvor realistisk den skal se ud, bør detaljer som mund og næse overdrives i størrelse. De skrumper nemlig ikke så meget under den rigtige proces. |
 |
På bagsiden laves en dobbeltvulst. Den skal illudere at de "flapper", som hovedhuden er delt i (huden skæres op i nakken og skrælles af herfra), kan sys sammen igen. Med dannelsen af en vulst. |
 |
Derpå beklædes modellen med flere lag silkepapir. Der anvendes smalle og korte strimler, og der benyttes tapetklister lavet af methylcellulose (det rådner sjældent). Strimlerne lægges på, så de krydser. De arbejdes ned i modellens furer med en stiv pensel med klister. Der tørres og lægges flere lag på. Siderne og issen kan beklædes med grovere papir, f.eks. avispapir. Strimler af avispapir bør fugtes med tapetklister lidt før, de lægges på figuren. |
 |
Det kan være nødvendigt forsigtigt at trække konturerne op med en lille modellerpind og ved at trykke med penslens børster. |
 |
Når man mener at have lavet en tilstrækkeligt tyk skal, og den er helt tør, skæres den op i tre dele, et ansigt og to sider, der er skilt ad i nakken. Modellervoksen fjernes forsigtigt (en såkaldt keramisk slynge kan bistå). Som man ser er dele af ansigtet meget tyndt, hvilket ikke var meningen. Jeg forstærkede disse dele fra bagsiden. Det fik ansigtstrækkene til at rynke lidt, men det gjorde ikke så meget. |
 |
De to ører har jeg støbt af pulp i en gipsform. Gipsformen er igen lavet over et par modeller i modellervoks. Ørerne må gerne være lidt for store (ørerne skrumper ikke nær så meget som resten af hovedet. Når pulpen tørrer, skrumper ørerne lidt, og kan lempes ud af formen. De slibes rundt i kanterne med fint sandpapir. |
 |
Ansigtet har fået et lag shellak. Jeg har derpå skåret en lille slidse under øjenlågene. Jeg har skåret små stykker kaninpels med korte hår til, så de kan illudere øjenbryn. Og et andet sæt skal illudere øjenvipper. |
 |
Ansigtet har nu fået en foreløbig gang maling (jeg bruger oliemaling på tube). Det skal ikke være detaljeret nu, men jeg vil senere få problemer med munden og øjnene, hvis jeg ikke giver dem grundfarven nu. Senere kan jeg tilføje gruelige detaljer. Næseborene er skåret ud med en spids kniv. |
 |
Bag på øjenlågene anbringer jeg kaninpels på en sådan måde, at jeg kan trække nogle hår igennem slidserne (med en nål eller en syl). |
 |
Munden på et skrumpehoved er syet sammen, formodentlig for at forhindre den dødes sjæl i at slippe fri. Jeg syer læberne sammen med sejlgarn, som jeg har gjort mere vildt ved at trække fibre ud af det. Brug endelig sejlgarn af plantefibre. Brug en kraftig nål og stik evt. for med en syl, så er det lettere. Den ene ende af garnet skal være lang og hænge ned. De to nakkestykker er limet sammen på indersiden med papirstrimlæer og klister. På ydersiden laves en forloren sammensyning. I forvejen er der jo lavet en vulst, der skal forstærke indtrykket af sammensyningen. Da hovedet skal have paryk på, er det ikke nødvendigt at føre stingene ret langt op. Faktisk vil denne model få langt hår, så stingene er egentlig overflødige. Men nu har jeg vist dem, de er en vigtig detalje. |
 |
Hovedet samles, delene klæbes sammen med papirstrimler indvendigt og udvendigt. Der kan blive behov for at trække lidt og lappe på nogle af de skævheder, der er opstået undervejs. Det gør ikke så meget, at hovedet bliver mere skævt, end man havde tænkt sig. Ørerne limes på. Brug hvid snedkerlim (pva-lim), og hold ørerne fast med knappenåle, mens limen tørrer. Der fuges evt. med pulp, hvis ørerne ikke slutter tæt til huden. De bare pletter og ørerne får en gang shellak. Derpå kan jeg gøre malearbejdet færdigt. Man kan lave små farveforskelle og uhyggelige pletter. Et rigtigt skrumpehoved er meget mørkt, det er sværtet med sod og aske. Men her har jeg gjort det meget lyst. Sådan en mellemting mellem friskt og makabert.
Når malingen er tørret, skæres en partyparyk eller andet velegnet til og limes på issen. Den skal nok også klippes lidt, så ansigtet kan holdes frit. Op gennem issen trækkes en løkke af sejlgarn, som skrumpehovedet kan hænges op i. Som de rigtige skrumpehoveder kunne.
|
 |
|
